Fra den 03.juli – 08.juli 2023
Mellem himmel og hav
Keramik, skulpturer og billeder udført af:
Eva Vestergård Andersen
Jeg laver billeder med udgangspunkt i de Samske landskaber og arbejder med pastelkridt på papir og serigrafi.
Gitte Legarth
Keramik.
Min inspiration er farverne og overfladerne på strandens
sten og skaller.
Mette Sonne
Jeg maler billeder i acryl, olie og akvarel, og laver keramik og
skulpturer i sten og andre materialer.
Vi er alle bosat på Samsø.
Find os på Instagram: sonne.mette
evavandersen
gittelegarth
Fra den 10.juli – 15.juli 2023
Helle Bach Andersen
Jeg er billedmager og arbejder med forskellige udtryk og materialer/ teknikker, og blander dem gerne. Malerier, collager, tuschtegninger o.s.v. Jeg er også smykkesmed og laver her kun unika.
Fælles for mine ting er, at jeg ikke masse fremstiller, og at jeg ofte ikke har en færdig plan for, hvad det skal ende med. Tingene sker og udvikler sig undervejs. Det giver en stor grad af frihed at arbejde på den måde, og det kan jeg godt lide.
Fra den 10.juli – 15.juli 2023
Tina Krøyer
Designer / Forfatter / Blogger / Foredragsholder / Tegner / Underviser
Alle mine kreative indfald blogger jeg om på www.kroyerskvarter.dk hvor du også finder webshoppen.
Bøger, tegninger, crepepapirblomster og meget mere, kan du også se på min personlige hjemmeside www.tinakroyer.dk
Har du lyst til at følge med i min verden og alverdens kreativitet ude fra den store verden, så tilmeld dig Det Kreative Nyhedsbrev som udkommer 1-2 gange om måneden. Her finder du også besked om nye kurser og webinarer.
Fra den 24.juli – 29.juli 2023
Mette Mops
Keramik: Mette er uddannet keramiker fra Designskolen Kolding i 2005.
Hun laver primært service og funktionel keramik; kopper, kander, vaser osv.
Har du lyst til at afprøve drejeskiven og lave din egen keramik, så kom forbi stakladen.
Kunst: Billedkunstner og illustrator Sidsel Brix udstiller sine smukke landskabsbilleder i hele ugen.
Fra den 31.juli – 05.august 2023
Pil, poesi & power
Der er en udstilling på vej der taler til alle sanser… Duften af den friske pil og de organiske former som
Lene Christensen skaber af den, sammen med struktur, mixed media og oliemaleri fra Charlotte Bjørligs hånd.
”Malerierne er for mig både sansning og fortællinger – og der skal være noget at gå på opdagelse i for beskueren. Derfor er der ofte mange lag i mine billeder”, fortæller Charlotte. I den seneste serie indgår f.eks. udtjente søkort og fint silkepapir i samspil med tanker om dét at finde sin vej.
For Lene er pileflet en livsstil. ”Jeg dyrker min egen pil og er derfor med i hele processen, fra pilen står på marken, til jeg sidder med den færdige kurv. At sidde og flette og forme både pil og kurv med mine hænder er for mig en meditativ oplevelse.” Lene vil være til stede i åbningstiden, hvor hun vil flette sine fine kurve, imens du kan følge med i tilblivelsen…
Kom forbi og få en snak med de to kunstnere og gå på opdagelse i deres kunstneriske univers, når de indtager Stakladen i august.
Åbningstiden vil være mandag d. 31. juli – fredag d. 4. august kl. 11-17, lørdag d. 5. august kl. 11-15.30
Hjemmesider: www.pileflet.dk og www.cb-kunst.dk
Instagram: https://www.instagram.com/pileflet.dk/ og https://www.instagram.com/charlottebjorlig/
Facebook: (Charlotte) https://www.facebook.com/ArtByCb/